Jeg vil gøre noget ved baghaven

Jeg vil gøre noget ved baghaven

Baghaven som ingen ser.

Jeg vil plante noget smukt, som ikke er til glæde for andre end mig selv og dem jeg holder af.

Jeg vil bruge mine kræfter på at slå græsset, rive bladene sammen – lave et springvand.

Sidde I timevis og give pokker I folks forventninger – bare lytte til springvandets brusen.

Lytte til lyden af noget, jeg har gjort for min egen skyld.

Lytte til en handling der ikke fik mig til at vokse I andre øjne – men gav mine egne øjne noget smukt at se på.

Baghaven skal være flottere end forhaven. Forhaven skal give indtryk af, at kræfterne er brugt et andet sted. Folk, der bruger alle penge på forhaven – dem der maler facaden og sætter sig om I en grå baghave, har glemt hvem ens liv handler om.

Omdrejningspunktet er dig selv og dine nærmeste. Det er dig det handler om. Dig og dem du holder af.

Skidt pyt med dem der går forbi – de kan tænke hvad de vil når de ser den forsømte facade, men dem der lukkes ind I huset – dem der finder ud af hvad der er bag facaden – det er dem det hele handler om.

Hvis de føler sig tiltrukket af den flotte facade, bliver de skuffede når baghaven ikke lever op til de store forventninger. Bliver de derimod tiltrukket af mystikken – “hvad er der bag den grimme facade” – er glæden og overraskelsen stor når de ser det brusende springvand.

“Det vidste jeg ikke om dig”… Nej… Der er mere mellem himmel og jord – når man ser efter… – bag facaden.

Continue Reading

Katastrofe-turister

Så fik danskerne skæld-ud!

“Vi sagde der ville komme orkan, og danskerne trodsede vores advarsler og drønede ud i det farlige vejr”, siger politiet.

DET ER DA KLART at vi ville ud. Siden orkanen i 1999 er medierne gået totalt amok hvis Jarnvig siger der måske kommer et friskt pust fra vest. ORKANEN KOMMER, ORKANEN KOMMER råber medierne i masser af ekstra-udsendelser, hvor repportere står klar over hele landet og beretter om orkaner, der alligevel ikke kom.

Nu kom den så igen i Januar, men vi troede ikke en dyt på advarslerne, fordi de kommer hvergang det puster lidt på os. Vi ville se det selv, fordi myndighedernes ulv aldrig kommer.

Vi fandt ud af de havde ret – og de fandt ud af, at vi ikke tror på dem.

Hvem har det største problem?

/søe

Continue Reading

Bubber glemte medarbejderne

Da vi samlede ind til Asien på TV2, lød det pludselig fra Bubber i et live-interview: “En ting er firmaerne, det er jo ligegyldigt – de kan trække det hele fra. Jeg bliver mest varm når en lille dreng ringer ind og har tømt sparegrisen for 123 kroner”…

For det første er jeg sikker på, at ofrene i Asien er gladere for de 1 til 2 millioner firmaerne spytter i kassen end de 123 kroner, men alt forladt – hvert bifdrag tæller og hjælper, så jeg forstod goft hvor han ville hen… – men det er da nedladende at nedgøre firmaerne, bare fordi de kan trække det fra. Vi kan alle trække fra, også private, men vi skal ha noget at trække af. Mange firmaer havde også bedt medarbejderne samle ind, så når jeg og Nibe Festivalen lagde over 250.000 fra et støttearrangement var det ikke for at kunne trække fra eller ville nedgøres – men for at hjælpe. Det var tankeløst sagt, men hvad… det er hvad der kan ske når man slår hjernen fra i direkte TV.

/søe

Continue Reading

Dankort-gebyrer

En smart finansmand forsøgte at reddebankernes image. Han sagde “Hvis man ser ISOLERET på dankortet, så sætter vi penge til”. Derfor skal vi åbenbart betale 50 øre og de stakkels banker mister penge hver gang.

Til dette finans-geni vil jeg gerne påpege: Hvis jeg ser ISOLERET på min husleje, så sætter jeg penge til… Men tager jeg indtægterne med i regnestykket, så går det såmænd godt.

/søe

Continue Reading

Gud brummer

Nanna, 5 år: “Jeg beder tit aftenbøn. Men jeg har aldrig hørt Gud tale. Når jeg har bedt brummer det indimellem. Hvis det brummer, så beder jeg igen aftenbøn og beder Gud om at holde op med at brumme. Så holder det op, så måske er det gud!” Citat “et øjeblik” på DR-P1

/søe

Continue Reading

Gud eller Kommunen

Nanna, 5 år: “Det er vorherre der bestemmer at voksne skal på arbejde, børn skal i skole og børn på 3 og 5 skal i børnehave. Jeg tror ihvertfald det er gud. Hvis ikke det er gud, er det dronningen eller Hellerup Kommune”. Citat “et øjeblik” på DR.P1

/søe

Continue Reading

Tale til Christiania

Holdt foran Christiansborg 2004

Der var engang fem ærter. De boede i en bælg.

Ærterne var grønne, bælgen var grøn og derfor sagde de; Hele verden er grøn.

Det er H.C. Andersen der har skrevet eventyret om ærterne ­ og vi kender alle sammen de ærterÉ

Folk der kun kan se deres egen virkelighed. Folk der kun ser den grønne farve fordi der er for besværligt, at gå ud og møde noget nyt. Sådan er der mange der har det med fristaden.

Vi udenfor lever i vores grønne verden, og forstår ikke at nogen vil leve i en gul.

Når vi så taler os varme i vores fordomsfulde ærtebælg, ja så vil gerne rykke ind med vores malerfirmaer og farve de andres verden samme kulør som vores egen. Det, er udansk!!

Hvis alle var som mig ville verden være dødssyg at leve i. Ikke fordi jeg opfatter mig selv som en dødbider, men fordi det er rædselsfuldt når alle er ens.

Vores samfund kører, desværre, efter den linie at alle skal være ens. Vi skal bo i små huse, have bil, boblebad og boxerhund. Vi skal starte en uddannelse i børnehaven og vælge hvad vi gerne vil være i første. Vi skal droppe sabbatåret, droppe højskolen ­ vi skal bare gå lige i mål!

I det samfund er der ikke plads til forskellighed.

Hvis naboen er præcis som du selv er han ikke værd at snakke med.

Derfor har jeg altid hyldet friheden til forskellighed. Et stærkt samfund er et samfund der giver plads til dem der ikke vil leve som os andre. Et stærk samfund er et samfund der accepterer og lytter til dem der melder sig ud. Sådan har det været med Christiania siden starten ­ det er stiltiende blevet accepteret.

Jeg kender nogen der har et sommerhus. Vejen op til sommerhuset har vi kørt på i mange år. Pludselig ville ejeren af grunden vi kørte på ikke længere tillade, at vi brugte den. I retten sagde de, at når man gennem mange år har brugt vejen, så har man vundet hævd, man har altså brugsretten til vejen.

Jeg mener situationen er den samme med Christiania. Gennem 32 år har vi ikke ryddet staden, vi har ladet den ligge. Oveni købet har samfundet erklæret, at et hus derude er ulovligt byggeri, derved må man jo sige, at det er de andre ikke!

Det er uanstændigt pludselig at smide 800 voksne og børn ud fordi man har lyst.

Christianitterne har vundet hævd på fristaden ­ de har brugsretten og derfra må vi så finde ud af, at løse uenighederne. Hvis ikke det er jura, så er det i alt fald anstændighed og sund fornuft!

Pusherstreet har samfundet reageret kraftigt overfor, men Christiania, som landsby, har fået lov til at leve, stort set, i fred.

Turister kommer fra nær og fjern for at se dette monument for et Danmark der giver plads til forskellighed ­ et monument for rummelighed.

Fjerner vi fristaden, bliver samfundet ufri. Turister vil se det samme område, hvor vi tidligere gav plads, og opfatte det som en skamstøtte! Så er Danmark blevet som alle andre ­ med fem grønne ærter i en bælg.

Vi skulle hellere samarbejde med Christiania. Acceptere at der er flere måder at leve liver på og lære af hinanden. For, der er meget at lære for begge parter.

Når talen falder på Christiania handler det altid om hashhandel. Der er også masser af hashhandel i Varde, Tønder, Odense og Aalborg uden, at vi af den grund, taler om at rydde de byer. Hash er kun en lille del af Christiania. Hash og Christiania er to forskellige debatter!

Hvis man bevæger sig lidt længere ind end til pusherstreet, hvad presse og politikere sjældent gør, så møder man 600 voksne og 200 børn i deres eget samfund. Man møder 50 virksomheder, registreret i samfundet udenfor. Ikke lovløse der snyder i skat eller virksomheder der ikke betaler moms ­ kun mennesker der bare vil leve på en anden måde.

Det er klart at Christiania må overholde loven. Vi skal alle sammen overholde loven, også selvom vi er imod dem. Christiania er ikke lovløst område. Handel med hash er ulovligt ­ også på Christiania. Der begås heller ikke mord på Christiania hvor samfundet vender det blinde øje til fordi det skete derude. Selvfølgelig skal regler overholdes. Sker andet må man gribe ind eller ændre reglerne sammen. Men, eftersom man ikke rydder Odense kommune pga. hashhandel kan man heller ikke nedlægge samfundet Christiania.

Tværtimod er det lykkedes christianitterne at smide de hårde stoffer på porten ­ det er jeg sikker på, at mange i samfundet udenfor gerne ville lære.

Derfor er det tid til samtale. En samtale hvor begge giver og tager og finder en form der stadig giver plads til forskellighed.

Da historikerne i 1800 tallet påviste, at dele af biblen var skrevet af fra andre religioner, ville præster ikke tale med historikere og omvendt. Der fandtes bare en mand der gik imod; N.F.S. Grundtvig.

Han mente, at det netop var nu man skulle tale og lytte. Ikke på universiteterne hvor historikerne og videnskaben hørte hjemme ­ og heller ikke i kirkerne, der var præsterne og religionens domæne. I det øjeblik skabte han højskolen. Her var der plads til at forskellige synspunkter kunne mødes og lære af hinanden ­ eller blive stærkere i det de selv kom med.

Det er den samtale der ikke gives plads til i dag. Flertallet lukker i stedet sine modstandere med magt.

Mit spinkle håb er, at christianitter og regeringen kan finde sammen på neutralt sted og sammen finde en løsning. Alt andet ender i kaos og gør os alle ufri!

God kamp for forskelligheden – i samtale begynder livet igen.

Continue Reading
1 45 46 47