AFSLØRET: SOMMEREN ER VARMERE END VINTEREN!

Det er som om dele af pressen er overraskede over, at det langsomt bliver varmere nu vi nærmer os sommeren. Jeg forudser hermed, at denne temperaturstigning vil vare ved i 3 måneder, hvorefter det gradvist vil blive koldere.
Det er op til jer men… skal vi ikke undlade flere Breaking news og live-chats om sager, der er indlysende – og udnytte ressourcerne på alt det, vi ikke ved nok om? Er det ikke derfor vi skatteydere stadig vægter mediestøtte i finansloven?

Continue Reading

CIRKUS KOMMER TIL BYEN

Min far fortalte tit, hvordan alle børnene i Nykøbing Mors stimlede sammen om den lange kortege af hestevogne, når Cirkus Miehe kom til byen. Stemningen altid høj og forventningsfuld. Savsmuldet på plads i teltets midte, stærke folk med kæmpe hamre, der taktfast slog pløkker i, for at holde dugen på plads i al slags vejr. Og blæsten gik jo ofte frisk over Limfjordens vande.

Jeg har selv arvet den fornemmelse for cirkus, plantet i mig på skødet af min far, når vi oftest i Lønstrup kiggede forbi Cirkus Dannebrog. Der sad man trygt med tommelfingeren i munden på grund af spændingen fra manegens magi. Jeg husker tydeligt de mange cirkusture.

De sidste 10 år har jeg hvert år besøgt Cirkus Arena med mine børn. Det er efterhånden det eneste store cirkus, der fortsat er på landevejen – og modsat teatre og alskens andre kulturbærere, gør de det år efter år uden at få en eneste støttekrone. Det er urimeligt – men værd at støtte op om med et besøg, en candyfloss og artisteri.
Og de gør det godt! Den kjære Benny Berdino har de senere år givet sin rolle videre til både børnebørn og kendisser – og det har reddet det store cirkus at nytænke. Vel at mærke uden at gå på kompromis et eneste sekund.

I år er det vidunderlige Motor Mille fra DR der binder forestillingen sammen med cirkushistorier og søde smil og grin. Hun har noget magisk over sig, både på tv og i manegen. Og børnene er helt optaget af hendes ord og mimik. Se det er en kunst. Stuuuurrr stuuurrrr nummer. Forestillingen er endnu engang i top.

Nu er Cirkus Arena – Nordens Største Cirkus kommet her til Svenstrup. De kan vist ikke finde ned til pladsen og gør holdt netop her – men for min skyld må de gerne holde stille lige her udenfor vinduerne. Lade elefanter og artister optræde på godthåbsvej og langdyssen – jeg gir kaffe bagefter.

Der er fortsat savsmuld i manegen. Magi i luften – sammen med lugten af dyr og menneskesved, der har knoklet med at rejse teltet – og har gjort det 100 gange dag efter dag – uden andet end campingvognens bad.

Alt er HELT som det skal være – indtil de rejser videre til næste by og alt, der er tilbage efter dem, er minderne og den runde ring på græsset, hvor savsmuldet lå.

Sikken en cirkus!

—–

Opdateret: Til alle jer i kommentarfeltet, der straks dukkede op med kommentarer om dyr i cirkus, tager jeg den igen og igen.
Der er kommet hårde regler om dyrehold som Arena holder, ellers ville hammeren falde. Staten slår hårdt ned på dem, der ikke gør. Det gælder såvel cirkus som alle andre dyrehold.

Du kan så tilhøre dem der mener, at dyr slet ikke må bruges til underholdning af mennesker – og der skal du lige huske også at boycotte besøg hos alle de af jeres venner, der har hunde og katte indendøre og lærer dem helt unaturlige ting som ikke at pisse territoriet af indenfor, lægge sig og sitte og ikke må gnave i ting eller bide de andre dyr i huset.

Boycot derudover alle der har fisk i bur. Stå med bannere foran rideskoler, der har disse prægtige stolte heste stående i båse fordi en pige skal ride en tur efter skole og hoppe over en lille forhindring – og drop alt der bare minder om dressur.

Jeg hader og dropper selvfølgelig et sted, der ikke overholder de strenge regler, da dyr skal have det godt. Det gælder zoo eller klapning af bondegårdsdyr eller hvad pokker det måtte være – men de fleste der har med dyr at gøre elsker deres dyr!

Jeg hopper ikke med på den vogn der automathader alt og alle der har dyr på anden måde end i junglen eller på savannen. Incl hunde og katte, køer og guldfisk. Vi har gudskelov fået ny lovgivning der skiller skæg fra snot – og kun de ordentlige får lov. Så det kan absolut ikke holde mig fra manegen at der er tre flotte veltrænede og skønne elefanter i familien. Derimod pinte det mig at se dem trille rundt med turister i Thailand – og skulle jeg engagere mig, blev det der.

Continue Reading

TESTS BLIVER BRUGT TIL AT SLÅ MED!

– NU DROPPER AALBORG DE FRIVILLIGE TESTS, det er en kæmpe sejr…!

Deltog her til aften i debat på UCN i Aalborg med en række politikere – og der er nu pludselig flertal i skoleudvalget for ENDELIG at droppe alle de ekstra tests, som Aalborg havde valgt at udsætte børnene for. Det var der ikke for cirka en uge siden, hvor jeg mødtes med rådmanden og skoledirektøren. Men “vi lyttede jo på mødet”, som rådmanden sagde i dag. Det stopper derfor nu. Endelig. Venstre og Socialdemokraterne har givet sig – og børnene har vundet skolen tilbage. Det er altså en lokal Breaking, og jeg håber de få andre kommuner med samme valg lærer af Aalborgs nye valg.
– så mangler vi bare at undervisningsministeriet også trækker de nationale tests, som i uduelighed kun overgås af SKATs inddrivelsessystem, men det kommer jo nok en dag. Sejr i Aalborg.

Jeg får tit at vide fra dem, der er test-elskere, at nationale tests er til for børnenes skyld og kun vil blive brugt til børnenes læring. Undervisningsministeren svarede mig ellers, at det var skabt til ledere og politikere – hvilket bekræfter mig i, at jeg ikke holder Malthe væk fra folkeskole men fra forskningsforsøg – og det er min ret.

Min pointe med at holde Malthe væk fra nationale tests handler om, at jeg IKKE mener det handler om hans læring eller styrker den. Malthes testes hver dag af hans fremragende lærere, som ser på hans lektier eller lægger mærke til ham med deres faglighed
– Nationale tests derimod er udelukkende indsamling af data som skal bruges til at sammenligne alt muligt mærkeligt og slå nogle grupper i hovedet med det.

En del politikere har afvist at det kan bruges sådan og grinet hånligt af mig, da tests jo er anonyme.

Må jeg derfor dele denne lille historie der gør, at jeg også holder ham hjemme næste gang?
Tests der BEVISELIGT viser forkerte resultater benyttes nu til dette, at sætte en gruppe i bås baseret på tests, der viser optil 3 point forkert.

MERE FRA INDBAKKEN:
Jeg har fået hundreder af historier i min indbakke. Inden jeg bare deler dem, verificerer jeg dem journalistisk. Jeg vil ikke være useriøs og derfor undersøger jeg selvfølgelig sagerne nærmere, inden jeg sender ud. Derfor kommer de snart for fuld skrue herfra MEN…
Jeg har bl.a. to kommuner, jeg ikke vil navngive da kilden så bliver tydelig, som har bedt skolelederen trække nationale testresultater på de børn, der er under kommunens radar, for at bevise, at deres indsats virker. Lederen kunne ikke og bad en lærer gøre det, printe ud og sende. Det nægtede læreren – især fordi det er ulovligt. Lederen gjorde det i stedet – han vidste ikke det var ulovligt. Der er masser af den slags – kommer når jeg har chekket det journalistisk.

Kontrolsamfundet er gået bananas og det må stoppe nu.

Continue Reading

FLYV FUGL, FLYV!

Slut på den skønneste arbejdsuge. Sidste fredag valgte jeg at stoppe på Dansk Handelsblad og igen blive en “fri fugl”.
… og jeg har været flyvende siden!

Ugen bød på nye kunder og opgaver – og alle de gamle er vendt tilbage – så noget godt må jeg jo have gjort for dem

Fokus vil fortsat være på mine mange foredrag, rådgivning om kommunikation, medietræning, PR og videoproduktion. Vil skrive min bog færdig, uden at skrive af. Genstarte min videokanal på youtube og Facebook – og måske endda huske at være lidt hjemme, uden planer overhovedet.

Jeg var ekstremt glad for tiden på Dansk Handelsblad, med gode og dygtige kolleger, hvor jeg som mediechef blandt andet skabte en ny digital platform for den hundrede-årige avis. Jeg fortsætter med en række opgaver for dem, ligesom jeg fortsat er redaktør for [et cetera] magazine.

Jeg er i den grad igen klar til at hjælpe virksomheder med god kommunikation og jeg glæder mig til at komme tilbage…

Gud ja, hjemmesiden skal jeg også have fixet. Og telefonsvareren. Og mailsignaturen. Og visitkortet. Og kontoret… Men det er fredag!

Godt ugeskifte til jer alle!

Continue Reading

PISA FEJLER

PISA-undersøgelserne er en af de tests, der “viste behovet” for reformer i folkeskolen. Det hele var helt af h… til, blev der sagt.

På Tv kunne vi se sammenligninger med Kina, hvor vores unge klarede sig dårligere. Og folkestemningen gik amok på lærerne, der bare sad i rundkreds – nu måtte noget ske.

Baseret på disse pinlige rapporter blev posen rystet. Altid godt med lidt poseryst, men Antorini rystede alt for hårdt og skabte en katastrofe, der vokser og vokser.

Pisa har gang på gang vist forkerte tal, fordi man har flyttet kommaer og lavet andre regnefejl. Sammenlignet ting, der er usammenlignelige.
Kina viste sig at snyde med at vælge de bedste elever fremfor hele klassen.

Nu kommer en ny bog med afsløringer, der vel for pokker snart må få politikerne til at forstå, at man ikke kan sætte elever i små bokse på et excell ark – og sammenligne bredt.
Det må da få politikerne til at forstå, at den bibel de lovgiver udfra ikke indeholder fakta, men istedet fabler, trylleri og mirakler.

Da jeg sagde det i debatten for en måned siden, rystede de på hovedet af mig. Egelund sagde i Radio24syv til mig, at jeg tog fejl når jeg kritiserede den PISA han får penge for at promovere. “Forskningen viser jo…” Det gør forskningen så ikke længere entydigt! Ret ind!

Løsningerne ligger i at styrke skolerne mere lokalt, så de kan gøre alt det, som de er bedst til.

Vorherre bevares!

”Masser af fejl”
Ifølge forskerne er PISA-undersøgelserne generelt fyldt med deciderede fejl.

En af ”de mest underholdende” er ifølge Peter Allerup, at PISA-statistikkerne hugger en hæl og klipper en tå, når de udarbejder analyser.

”PISA har et hovedfag i hver cyklus. Hvis det er i matematik, får 4.000 elever fx en matematikprøve. Men gruppen deles i to, hvor 2.000 får en læseprøve og 2.000 får en såkaldt science-prøve. Men minsandten om den internationale data ikke viser, at alle elever har svaret på begge prøver,” siger han og forklarer, hvordan det hænger sammen.

”Man gætter på, hvad eleverne ville have fået i den prøve, de mangler at tage. Resultatet i den ene prøve bruges til at gætte på, hvordan de ville klare sig i den anden. Det lægger man ind som værdi i databanken. Men det er jo snyd og bedrag. Snyderi hedder på teknisk sprog imputation. OECD imputerer de manglede værdier.”

http://www.altinget.dk/…/artikel/forskere-gennemhuller-pisa…

Continue Reading

EN RASTEPLADS PÅ INFORMATIONSMOTORVEJEN

Det går stærkt. Vi drøner ud af informationsmotorvejen, vi springer på toget inden det er kørt. Vi skal videre. Vi skal skynde os, inden det er for sent. Vi skal blive færdiguddannede, inden vi er begyndt. Vi vil jo nødig kobles af.

Hvis vi stopper op, kaldes det fjumreår. Samfundsskadeligt at tænke sig om, inden man går igang.

Men i virkeligheden er det netop det, vi har brug for. Ikke at fjumre, men at stoppe op. Hvem kører på motorvej, uden at holde ind på en rasteplads? Måske kigge på kortet for at se, om vi er på rette vej?

Vi skal videre. Men har vi fået alle med, inden vi smutter? Og har vi et mål, inden vi drøner derudad? Er det kun nogle steder, man mærker fremgangen, eller føler man i den såkaldte udkant, at man sidder i bagerste vogn med sporskifteproblemer? Kobler man af, eller er man koblet af.

Vi skal genfinde troen på hinandens værd. At alle kan bruges, ikke bare til det arbejde, der gerne skulle betale sig hører vi – men også tro på, at selv den mest dovne fortabte og triste i samfundet, måske er den, der sidder med løsningen. Vi tror eksperterne har svarene, men måske tro vi det fordi, de er de eneste der bliver hørt.

For at komme fremad, må vi se tilbage. Efterskoler og højskoler er de glimrende rastepladser på informationsmotorvejen – og i sig selv svaret på rigtigt mange af de problemer, vi har i samfundet. Politikerne kunne spare på at skyde lidt flere penge til statsstøttede ophold, så flere grupper i samfundet får råd – som det var engang.

FORNYELSE ER AT GENFINDE DET OPRINDELIGE

Når en fri skole skal genfinde sig selv, ødelægger de ofte det, som er hele deres grundlag. Vi har set utallige frie skoler satse på golf, fodbold og stavgang, fordi den bølge kunne give elever – til gengæld gav den ikke eleverne noget med sig hjem.

Så hvordan fornyer man sig? Man gør det ved, at turde gå tilbage til det oprindelige.

Genfinde det grundlæggende og give det nye ord og nyt liv. Som forstanderen på Halvorsminde Efterskole ved Hjørring har gjort, smide en fiskeline tilbage i historien og fange alt det, der virkede. Alt det, der stadig er levende, bider på krogen i 2015, og blev så taget op. Det værdige favntag om fortiden, gør, at skolen i Hjørring i dag fremstår som en af de mest moderne og levende i landet. Det kan vi alle lære af!

Efterskoler og højskoler bør genopdage hvad min gamle folkehelt N.F.S. Grundtvig ville. Grundtvig troede netop ikke på eksperterne først og sidst, men på det såkaldte “almindelige menneske”. Han gav taletid til dem, der ikke havde læst en eneste bog – og mente i virkeligheden, at livsforståelse handlede om at leve fremfor at citere rapporter eller bøger, som andre havde skrevet.

Han troede på den enkelte. Troede på, at det var godt nok til at lytte til. Ingen var ligegyldige for Grundtvig… alle var lige gyldige.

LIGE BØRN LEGER KEDELIGE LEGE

Vi skal hylde forskelligheden, mangfoldigheden og ikke mindst det, som forskellige mennesker kan give hinanden. Samler man 100 elever, der alle mest går op i golf, så går man derfra udelukkende med mere golf. Møder en golf-entusiast derimod en musiker, møder en fodboldspiller en astronom og en keramiker en skater, så opstår livet. Så deler man viden om forskelligt liv og man går derfra med livsforståelse. Vi skal istedet sørge for at tiltrække elever fra alle lag, med alle interesser og livsgrundlag – og lade dem lege sammen. Når man gør i en skoleform, hvor man bor hele døgnet, bliver det intenst. Og samler man ansatte, der forstår den grundtanke, skaber man noget der virker.

I det samfund vi har opbygget, handler livsforståelse primært om at forstå sig selv.

Du behøver ikke at fatte dit liv, vi sætter tal på dit værd og åbner de muligheder, vi vurderer du fortjener.

Du skal vide hvad du vil, du skal forstå hvad der skal til. Samfundet ved det hele fra et excel-ark.

Vi ved, hvad der er bedst for dig.
Du kan bare træde op på båndet, så triller vi dig videre og gør dig til det, vi skal bruge.

Kurser, hvor man kan “blive et bedre menneske” går som varmt brød – selvom man da kunne starte med at finde sig selv, og se, om det ikke var nok.

Livsforståelse bør og skal handle om også at forstå og at rumme de andres liv. Først da får vi et samfund, som jo betyder, at vi skal finde sammen. Først da, oplever vi fællesskab, som jo handler om at skabe noget fælles. Det er samfundet der skal vide, hvad du vil og kan. Ikke omvendt.

GRUNDTVIG HAR FÅET HJERTEMASSAGE

Højskoler og efterskoler skal genkalde sig bevidstheden om, at den oprindelige skoletanke er mere end nok at bygge skole på. Nedtoner man væsentligheden af alt, der er kommet til siden: statskontrol, statistik, tomme slogans og politisk magt – ja så står man tilbage med den rene vare, som kan vise sig at være nok.

Kærligheden viser sig at ligge i gentagelsen. Og det er da en forjættende tanke for enhver friskolemand.

Grundtvigs skoletanker er stadig et kabel, der kan trækkes nye lampesteder fra. Nogle er blålys, andre brænder varmt og klart.

Jo tættere på hovedkablet man vælger at sætte lampestedet, jo stærkere brænder lyset. Hvis man tør satse på eget grundlag, bliver man selv et lampested, som vil give strøm til begyndelsen af mange unges liv.

Og det kan vi som samfund og forældre være aldeles trygge ved.

/Søe.

Continue Reading

Psykisk nedbrud har ingen alder

(Interview med Psykiatrifonden)

Da Jeppe Søe var 37 år ramlede hans verden. På samme dag gik hans virksomhed konkurs, og hans far døde. Han var lige flyttet til en ny by – og så var hans kone højgravid. Men der var ikke tid til at stoppe op. Før to år senere, hvor filmen knækkede, og han havde brug for hjælp. Men da var det for sent at få tilskud til psykologhjælp. Han var blevet for gammel.

En marts-nat i 2010 gik Jeppe Søe ned med flaget. Præcis to år efter, at hans fundament i den grad var blevet rystet.

”Min kone var gravid, og vi var lige flyttet. Min far døde. Og jeg gik konkurs. Samme dag. Men jeg havde det, som man ofte har det som mand: ’Den klarer jeg – det er ikke noget problem’. Så gik der to år. Og så brød jeg sammen”, fortæller Jeppe Søe.

”Jeg havde en nat, hvor jeg faktisk var derude, hvor jeg tænkte på, om selvmord var en udvej. Det var kun en nat, men det var trods alt hårde tanker at have, når man har en nyfødt og to børn i forvejen. Så den ramte mig faktisk rigtig hårdt. Og der vidste jeg, at nu skulle jeg have hjælp”.

Den nat skyllede en følelse af ensomhed ind over ham – en følelse af, at der ikke var nogen omkring til at sætte en stige ned i det hul, han var røget ned i. Og så følte han sig i den grad ramt på sin stolthed.

– Du kan ikke få hjælp

Dagen efter tog Jeppe Søe til lægen, og lægen vurderede hurtigt, at han skulle sendes videre til en psykolog. Efter blot én time med psykologen så tilværelsen lysere ud.

”Allerede der nåede han at komme ind under huden på mig, og han gav mig nogle ord, som jeg vidste, at jeg kunne bruge til noget. Og der tænkte jeg, at det her ville blive et godt forløb”.

Hurtigt opdagede psykologen dog, at der var sket en fejl. Jeppe Søe var nemlig fyldt 39 år få måneder inden og kunne derfor ikke længere få tilskud til psykologhjælp. Hvis forløbet skulle fortsætte, skulle han selv betale.

”Men jeg var der jo netop fordi, jeg var gået konkurs, så jeg havde ikke noget at betale med”.

Ikke værd at redde?

Jeppe Søe talte igen med lægen, som dog kun kunne beklage fejlen.

”Lægen spurgte så, om det med selvmord var noget, jeg kun havde tænkt på, eller om det var noget, jeg havde prøvet på. Jeg svarede, at det bare var en hurtig tanke, og så sagde han, at hvis jeg havde prøvet på det, så havde det været noget andet. Og der blev jeg sur og vred. Rigtig vred. Jeg har betalt skat til et samfund, hvor vi tager svage mennesker alvorligt. Men nu har vi et samfund, hvor vi først vil lytte til dem, når de har forsøgt at forlade verden – når man er alt for langt ude”.

Sådan følte Jeppe Søe, da han frustreret måtte konstatere, at forløbet hos psykologen måtte stoppe. ”Samfundet syntes åbenbart, at jeg var for gammel til at hjælpe. Jeg var ikke længere værdifuld at redde. Det var sådan, jeg vendte det i mit hoved. Havde det været to år tidligere, havde der været håb”.

At finde en vej frem – selv

Efter den dag begyndte en trods at spire og få liv inden i Jeppe Søe – en følelse af, at han skulle vise verden, at han kunne klare det selv. Og det gjorde han. Han læste psykologfaglige bøger og snakkede med folk omkring sig. Han levede af sine foredrag – og så dannede han en forening, der hed ’Konkurs Danmark’ med en nødlinje for konkursramte, som gik direkte til hans egen mobil. Her forsøgte han gennem to år at hjælpe andre i samme situation, og det blev hans redning at vokse ved at hjælpe andre med op.

”Men jeg kan også huske fornemmelsen af, at samfundet ikke ville mig mere. Og jeg bryder mig ikke om tanken om, at man fra samfundets side vælger nogen fra. Psykisk nedbrud har ikke nogen alder”.

Kræft? Så havde samfundet gjort alt

I dag kan mennesker med fx let til moderat angst få tilskud til psykologhjælp, men ikke hvis de er over 38 år. Aldersgrænsen undrer Jeppe Søe:

”Hvis du har overvejet selvmord, er der så overhovedet en alder, hvor du kan sige, at du ikke er værd at redde? Og hvis vi så skal have et skel, af grunde jeg ikke kan se, hvorfor går den så lige ved 38? Hvis jeg var kommet til lægen og havde fået konstateret kræft, så havde samfundet gjort alt. Uanset hvor gammel jeg var. Psykisk sygdom bliver betragtet som noget helt andet. Men lige præcis i forhold til sindet må vi da ikke give op”.

Mennesker kommer i klemme hver dag

I dag har Jeppe Søe det godt. Men trods det, at hans oplevelse hører fortiden til, så ønsker han fortsat at sætte fokus på problematikken. For som han siger: ”Der er mennesker, der kommer i klemme på grund af det hver dag – og det er jo langt fra sikkert, at de kan finde den samme styrke, som jeg fandt frem”.

Om Jeppe Søe

Jeppe Søe er journalist, kommunikationsrådgiver, foredragsholder og tidligere tv-vært.

[x_block_grid_item] Fakta om tilskud til psykologhjælp Personer, der har symptomer på let til moderat angst eller depression, eller som har været gennem en alvorlig livsbegivenhed, der giver dem behov for psykologbehandling, kan blive henvist til psykolog og få tilskud til behandlingen. Henvisning og tilskud gælder for personer over 18 år med en let til moderat depression eller personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, der på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år. Tilskud gælder desuden for personer, der har forsøgt selvmord. Tilskud til behandling hos psykolog ydes af Regionsrådet i den sikredes bopælsregion, og Regionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af de fastsatte honorarer pr. konsultation. Kilde: Sundhedsstyrelsen [/x_block_grid_item]

Continue Reading