Jeppe3

2008 – “Jeppe Søe konkurs” – Fra alt til intet…

Konkurs og fars dødsfald ramte samme morgen. Kroppen stod af, og jeg blev indlagt med chock. Livet blev forandret på 10 timer. Læs hvordan man kan miste alt der har betydning indenfor kort tid – hvordan krop og sind reagerer – og hvordan et så stor slag føles.

Uddrag: “inde i mig selv er der slukket for noget væsentligt. Der er slukket for mig. Slukket for mine følelser. Som et relæ der slår fra, for at sikre at strømmen ikke tager endnu et menneskeliv. Tør ikke slå relæet til igen. Tror ikke der er plads til det hele”.

Læs fortællingen HER…

  • Share/Bookmark
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

2008 – Når ord er livgivende!

SKRIV DOG sagde den gamle Biker fra Robinson. Jens Romundstad er et af de mennesker, som jeg sætter højest – og hans forslag om, at skrive mig ud af håbløsheden var rigtigt. Ord kan holde os oppe – og Jens ord satte ord i mig – som endte med denne levende livshistorie.

Uddrag: “Efter en konkurs er man intet. Man kan ikke synke dybere, end til et menneske, der ikke engang må modtage sin egen post. Den sendes direkte til kurator, som så sender videre med forsinkelse. Det er frygteligt at ens postkasse er tom. At der er filter på virkelighedens forsøg på at kontakte mig. Alle papirer og værdier gennemgås, en vurderingsmand kommer ud og kigger i alt man har og sætter en pris på ens liv. Derefter sættes man til salg. Højest bydende kan købe alt hvad man ejer”.

Læs fortællingen HER…

  • Share/Bookmark
IMG_1736

2008 – En nat bag tremmer

Et retsmøde var aflyst, men retten havde ikke fået besked. De troede derfor jeg var stukket af, og sendte politiet ud for at finde mig – jeg røg jeg ind og sidde natten over i Esbjerg Arrest. Selvom jeg vidste det var en fejl, og at fejlen ville blive rettet dagen efter – så var aftenen og natten i fængslet helt uden sammenligning det værste mareridt jeg har oplevet!

Uddrag: “En fængselscelle er skræmmende. Selvom man ved at man kun skal være der 12 timers tid, så er de timer ikke til at bære. Følelsen af ensomhed er helt uden sidestykke. Og så de forbandede nøgler der rasler hver gang betjenten udenfor går på lokum eller en runde for at se til dyrene. Hvordan mennesker kan sidde inde i årevis er for mig en gåde. Eller folk, der sidder i isolation i uger eller måneder. Jeg var skør allerede inden go aften Danmark. Tanken om at staten nu ejer mig. Jeg er i ”deres” varetægt og ”de” har magten over min tidsplan og mine valg. Jeg kan ønske hvad jeg vil, men det er op til samfundets vogtere om de skal gå i opfyldelse eller blive hørt”.

Læs fortællingen HER…

  • Share/Bookmark
0362

2008 – Lad julesorgen slukkes

Julen er den skønneste tid – bare ikke, hvis man har det skidt. Så bliver julen bare en påmindelse om, at man burde ha det bedre. Når man har mistet, så er andesteg ikke sagen. Julen 08 gav mig selvmordstanker, gudskelov kortvarigt.

Uddrag: “Her skulle jeg se frem til den første jul i 37 år uden far, uden et firma og uden selvværd. Det er tre væsentlige ting at ha med i bagagen inden tænderne sættes i anden. Jeg kunne ikke bære at skulle danse om et juletræ, uden at holde far i hånden. Kunne ikke bære sangene, konfekten og andestegen uden de kommentarer der altid ville være kommet fra far. Om natten blev det værre, tv’et kørte, men jeg så lige til højre for skærmen. Stirrede blindt ind i væggen hele natten uden søvn. Ikke en eneste tanke var positiv, blev ramt af julesorgen”.

Læs fortællingen HER…

  • Share/Bookmark
IMG_2654

2009 – Nytårsbrev til vennerne om store tab

Jeg valgte at være helt åben omkring min nedtur. Normalt går man stille med dørene, og nogle forsøger endda trodsigt at holde fast i, at man har det helt vildt godt og er ovenpå. Udadtil. Men for mig var en del af løsningen, at være åben. Jeg har været åben og offentlig siden jeg var 20 år og blev nyhedsvært – hvorfor stoppe det nu. Så jeg skrev et brev til alle kunder, venner, bekendte og hvem der ville lytte – og ønskede folk et godt nytår med en personlig fortælling.

Uddrag: “Midt i det hele kom Malthe. Han var ret ligeglad med konkursen og pressen. Han ville elske – og elskes. Han krævede det af sin far, som et barn kræver, uden at kunne tage hensyn. Gudskelov. Krav fra et smilende barneansigt kan man ikke udskyde, og derfor kom dagligdagen tilbage midt i sorgen. Malthe var en lykkepille uden recept, der gik ind og rokkede ved hele vores hverdag. Vi tog det hele til os, indåndede luften i fulde drag og fik mod på at se frem”.

Læs fortællingen HER…

  • Share/Bookmark
DSC_9691

Portræt: Højskoledrengen der mistede alt… undtagen livet

Nogle gange væver ord sig sammen til helt rigtige sætninger. Sætninger der giver liv og spreder håb. ”Skriv! Start med din lortedag. Den værste i dit liv. Derefter hvordan du kom dertil, og hvordan du vil komme videre. Jeg er din ven, Jeppe. Tak fordi du altid bevarer dig selv. Hvis du vil sparre, er jeg lige her.” Ordene kom fra vennen Biker Jens på et tidspunkt, hvor Jeppe Søe var erklæret personlig konkurs, havde mistet sit livsværk, sin far, sin fornuft og midt i det hele skulle til at være noget for sin nyfødte søn. Peter Bollerup Andersen og Jonas Wisbech Vange fortæller historien om den i dag 39-årige Jeppe Søe, der voksede op på Grundtvigs højskoler, sad som landets yngste studievært og var ved at miste sig selv i penge og berømmelse. Det er fortællingen om en rådden mediebranche, om falskhed, sex, død, dræbende ord og menneskelig deroute, men også om kærlighed, liv, medmenneskelighed, Anni Fønsby og genopstandelsen. Men først og fremmest er det historien om højskoledrengen, der mistede alt – undtagen familien, evnerne og livet.

Læs fortællingen HER…

  • Share/Bookmark